
Det sagde deltagerne om DM-stævnet:
"Tak for et hyggeligt og godt arrangement. Der var en rigtig god stemning i cafeen hvor der blev talt cykler og træning så det var en fornøjelse. Afvikling af løbene forløb helt perfekt. Vi kommer helt sikkert næste år og tager nogle flere med. Tak"
Carsten Andersen, Lyngby Turistfart
"Tak for et godt arrangement. Helt generelt var det super godt og jeg deltager helt sikkert også næste år. Det var superfedt at være med"
Sebastian Hartvigsen
"Det var rigtig sjovt at være med til dette stævne med en god information og stemning"
Søren Bay
”Tak for et super godt DM, næste års dato er allerede skrevet ind i kalenderen og vi glæder os. Der var en rigtig god stemning og det var var meget spændende at være en del af. Deltager tilslutningen skal vi nok forsøge at få forøget til næste år ”
Nikolaj Hansen
”Tusind tak for et rigtigt godt arrangement. Jeg synes, stævnet blev afviklet med stor professionalisme. Jeg, som deltager var ikke i tvivl om noget undervejs. Ventetider og information ok. Conceptet og set-uppet omkring cyklerne fungerede perfekt . Dejlige faciliteter til rådighed. Ønske: lidt sund forplejning undervejs”
Cecilie Overbye
”Tak for et GODT mesterskab i en god ånd. Det var hårdt og sjovt. Mit forslag går på at kvinder og mænd skilles ad. Det er selvfølgelig en forudsætning at der er flere deltagere. Ønske nr.2 er et depot med styrke drik.”
Mette Olsen
Tak for et fantastisk arrangement. Det var super sjovt at prøve at køre med X-trainer computerne. Stor ros til jeres logistik og måden det hele var tilrettelagt på. Elementet med Web transmissionen var god, og det var sjovt at man kunne følge med i løbene på den dag hvor man ikke selv kørte. Det kunne være sjovt hvis det blev endnu større og med flere deltagere. Vi fra, ”Team siddesår” stiller gerne op igen.
Jan Møller Hansen
”Det var et supergodt DM, utroligt som man blev fanget af stemningen, som gjorde at man gav sig fuldt ud. Teknisk set var det bare i top – alt fungere, og trænerne var gode til at coache deres ryttere til tops.”
Ole Verner Olsen
”Tak for fint stævne. Det blev afviklet på en fin måde synes jeg. Eneste minus er at der skal være nogle flere til at konkurrere, men det handler om at synliggøre arrangementet. Der blev gået til stålet af de som deltog. Flotte billeder. De viser entusiasmen og lidelserne på én gang.”
Christian Jørgensen
”DM stævnet i Indoor Cycling blev afviklet yderst professionelt. Jeg kan ikke umiddelbart påpege noget, der burde gøres anderledes eller bedre. Jeg glæder mig til at deltage næste år og håber, at endnu flere (specielt kvinder) vil stille til start. Det ville være rigtig fedt, hvis der blev afholdt flere stævner årligt end "blot" DM een gang om året. Jeg tror, at der er potentiale til mere end et årligt stævne, taget i betragtning, hvor mange ihærdige udøvere af spinning, der er i Danmark.”
Marie Schleisner
”Tak for et rigtig godt stævne. Alt det tekniske fungerede perfekt. Informationer før og under stævnet var fyldestgørende. Under stævnet var der er super stemning. Alle gik op i det med liv og sjæl men samtidig hyggeligt. Vi stiller igen næste år. Nu er der et år til at forbedre formen”
Ole Blom
”Tak for et fantastisk vellykket og velafholdt DM i indoor cycling. Stævnet var yderst velorganiseret. Udstyret fungerede perfekt, der var passende tid mellem de enkelte discipliner, gode muligheder for opvarmning, gode muligheder for tilskuere. Omklædning og opholds/rekrationsområde var upåklageligt. Jeg glæder mig til at deltage til næste år. Held og lykke med at komme under Dansk Idrætsforbund.”
Casper Steenholdt
”Tak for et flot DM stævne. Jeg fulgte tillige løbet LIVE på internettet, og her er der plads til forbedring. Man kunne ikke se stillingen løbende, og når der indimellem blev filmet på storskærmen af stillingen var det noget utydeligt. Helt galt var det søndag til 80 km holdkørsel, hvor man ikke så den løbende stilling, men blot kunne se de forskellige hold cykle. Da holdende var i mål, så man kun folk der klappede af præmieoverrækkelsen, så her skulle man have skiftet til resultatet af løbet. Der skal derfor nok tænkes nogle nye tanker for hvordan man bedst formidler løbet LIVE. Det er jo en kanon feature at tilbyde.Glæder mig allerede til næste år.”
Allan Grankvist Varbæk